|
|
|
|
|
|
| TIDSSKRIFTET RAMBAM |
| ANDRE UDGIVELSER |
| UNGDOM |
| JØDISK LIV |
| KUNST |
| NYT UDEFRA |
| PERSONEN RaMBaM |
| LINKS |
| KONTAKT / INDMELD |
| WEBMASTER |
|
R A M B A M S S U P P E K Ø K K E N |
|
Rambams suppekøkken - Nogle er jøder ifølge halacha. Mor laver derfor gode kreplach, latkes og en fantastisk uga til kaffen. Andre føler sig som jøder, selvom mor ikke er jøde ifølge for- og opskrifterne, men fædre kan søreme også lave kyllingesuppe og tilberede cholent. Endnu andre vil gerne blive jøder, fordi de har fået fantastisk cheesecake i New York, oplevet jødedommen gennem tungen og maven, den sikreste måde at se lyset på. Nogle påstår endda, at jødedommen i dens reneste form findes i maden - kashrut, kneidelach, kugel og lidt kiddush.
Det kan kun blive godt, når mindst 50 mitzvot (forskrifter) ud af de 613 drejer sig om mad. Det traditionelle jødiske køkken er ikke noget haute cuisine. For jøderne drejede mad oftest om overlevelse. Men det jødiske køkken samler vitterligt alt det bedste fra de lande hvor jøderne har vandret hen i verden. Nogle gange har det også givet det bedste. Alt fra borsch i Arkhangelsk til jachnun i Yemen og fra en donut i Denver til shuan yang rou i Beijing. Den sidstnævnte ret med lam tilegnes Mongolerne og påstås at være mindst 500 år gammel, men den blev faktisk opfundet for den jødiske gane i 1970ernes New York. Her åbner vi Rambams suppekøkken, et værested for interesserede gastrojudaister. Vores mester og forebillede, Rambam, anbefalede faktisk kyllingesuppe som medicin. http://www.cmaj.ca/cgi/content/full/161/12/1532
Meningen er, at I kære læsere, også kan bidrage. Hvis I har lyst til dele jeres jødiske, kulinariske arv med os her på hjemmesiden, send os én eller flere opskrifter eller en fortælling om mad til rambam@mailme.dk eller til Frank Ruszkai, Serridslevvej 12, 2100 København Ø. Vi tester dem og hvis de er nogenlunde kosher, sætter vi dem på hjemmesiden. Der bliver også plads til temaer og artikler om religiøse oplevelser med kosher mad. |
![]() |
|
M A D O G O P S K R I F T E R |